UDSALG - Spar helt op til 80% - Klik her

Miguel Lamperti

Miguel Lamperti
Placering: 21
Point: 2852
"Charisma Lamperti" som Miguel Lamperti kaldes mange steder, har altid været kendt for et højt bundniveau, et professionelt spil og evnen til altid at kunne udfordre verdenstoppen.  Derfor karakteres han i dag som en garvet spiller der på trods af sit høje niveau, har et begrænset antal titler. Dog bør hans niveau aldrig undervurderes og den efterhånden modne padel spiller er altid garant for at give sin modstander kamp til stregen og et elegant spil for publikum at se på.  Læs mere
Spillerens tilbehør
Født i Bahía Blanca, Argentina
Fødselsdato 11. November 1978
Højde 180
Bor i Madrid, Spanien
Kælenavn Charisma Lamperti

Tilbage i 1990 hvor Miguel Enrique Lamperti var en ung dreng på 12 år, begyndte han for første gang at slå til en bold med et padel bat op af en væg. Fire år senere i en alder af 16 år, begyndte han at spille sine første turneringer. Samtidig med han spillede turneringer trænede han 10 timer om ugen for konstant at blive bedre.

I 2006 tog hans karriere fart og Lamperti var rangeret som den bedste spiller i hele Argentina. Denne succes førte ham videre til Spanien hvor han begyndte at spille den - på daværende tidspunkt - største padelturnering Pro Padel Tour.
Miguel og hans nye makker Matías Díaz var en konstant trussel for verdenseliten og de formåede endda, at tvinge det mægtige par Juani Mieres og Pablo Lima ud i en tie break hvor de desværre måtte se sig slået.

I 2011 sæsonen leverede Miguel og hans partner Cristian Gutierrez nogle spektakulære kampe og gav igen toppen kamp til stregen, men finalesejrene udeblev og Lamperti sluttede endnu en sæson uden en titel.

I 2012 sæsonens sidste kamp overhovedet, kunne Miguel Lamperti langt om længe høste frugterne af sin slid, hårde træning og erfaringer. Den spanske by Valencia var vært for årets sidste Pro Padel turnering og her stod finalen mellem Miguel, hans nye partner og gode ven Maxi Grabiel og selveste Paquito Navarro og hans makker Adrián Allemandi. Netop sidstnævnte måtte se sig slået af argentineren og han kunne dermed endelig løfte et trofæ.

I 2016 blev han verdensmester med Argentina til padel VM i Portugal hvor han blandt andet slog en ung Juan Lebrón fra Spanien.

I dag spiller han med spanske Jon Sanz Zalba som på nuværende tidspunkt rangerer som nummer 35 på WPT listen.