Ketshop – Alt til ketchersport
Ketshop er en dansk webshop med stor ekspertise inden for salg og vejledning af udstyr til ketchersport, herunder badminton, tennis, padel, squash, pickleball og bordtennis.
Vi gør vores ypperste hver dag, for at tilbyde dig en høj kundeservice, hurtig levering, samt et udvalg i verdensklasse, som du ikke ser andre steder i Danmark.
Vores brede ekspertise i ketchersport udspringer fra de mange års erfaring med salg af ketchersports-udstyr, som vi har, siden vi startede vores rejse i år 2000.
Virksomheden er ejet af Mikkel Normann & Torben van den Brekel Kulmbak, som selv har mange års erfaring inden for ketchersport. Sammen med de over 22 fuldtidsansatte driver de både butik og webshops.
Ketshop’s kendetegn
Ketshop sørger for at give dig alt det bedste udstyr til markedets skarpeste priser. Vi er eksperter og sørger for at hjælpe dig til det helt rette valg.
Hos Ketshop kan du være sikker på at finde de fedeste brands og produkter inden for udstyr til ketchersport. Vi forhandler blandt andet Bullpadel, Yonex, HEAD, Babolat, Wilson, Forza og mange andre. Vi har altid de sidste nye varer på lager og sørger for altid at være med på det sidste nye inden for vores branche. Vi ELSKER nemlig ketchersport og vil gerne give dig den bedste oplevelse, hvad enten det er i vores fysiske butik eller online på www.ketshop.dk.
Derudover laver vi i Ketshop-butikken kvalitetsopstrengninger af ketchere fra dag til dag og strenger årligt over 15.000 ketchere for både lokale kunder fra Fyn, men også fra webshopkunderne, som køber en ketcher og ønsker den opstrenget med det samme inden den bliver leveret.
Du finder desuden produkter inden for alle prisklasser og spillerniveauer. Alle ansatte hos Ketshop dyrker selv en form for ketchersport, og vi kan derfor give kyndig vejledning i hvilke produkter der passer bedst til netop dig og dit niveau. Vi tester selv mange af produkterne for at tilegne os den bedste viden om disse og du kan læse meget mere om dette på hvert enkelt produkt.
Udover en webshop, så er vi i særdeleshed også kendt for vores fysiske butik i hjertet af Odense og har nu ligeledes åbnet en fysisk butik på Frederiksberg. Her kan du se og mærke mange af de varer du også ser online og få en snak med en af vores kompetente ansatte. Det er Danmarks største fysiske butik for ketchersport og du kan finde den lige her:
Hvorfor handle hos os?
➜ Danmarks største udvalg af ketchersport udstyr
➜ Skarpe priser
Historien om Ketshop
År 2000 – Det hele startede som et skoleprojekt…
Ketshop blev faktisk grundlagt som et led i et skoleprojekt, da den første ejer Rasmus Skousen ikke vidste om han skulle læse videre på handelsskolen eller åbne denne ketchersports-butik. Valget faldt på Ketshop, da det lød mere spændende med denne iværksætteridé og der var efterspørgsel efter en rigtig ketcherspecialist på Fyn.
Da Rasmus kun var 17 år gammel og stadig gik i skole, var det i stedet hans far Jens Aage Skousen, som stod som ejer og han kendte til det med at drive en forretning, da hele Skousen familien også ejede Skousen Hvidevarer. Åbningsdagen var den 13. marts i Søndergade 22 i Odense C og med et bredt udvalg og især fokus på ekspertise inden for opstrengning af ketchere fandt kunderne det naturligt, at vælge Ketshop, som Deres nye udstyrsforhandler.
Som en sjov sidebemærkning kan nævnes, at der blev givet over 20 ketchupflasker i åbningsgave, da navnet Ketshop jo minder lidt om Ketchup i dets navn… Det hører vi stadig af og til.
År 2000 – De første ansatte kommer til
Der er gang i butikken og de første opstrengere og ansatte kommer til. Det er også her, at Rasmus starter på handelsskolen og derved bliver den første mand ansat på fuldtid, så skolen også kan passes. Der kommer også flere og flere opgaver i Ketshop og sortimentet udvides, så man må tage det bagerste lokale af butikken i brug for at have plads til alle varerne.
Deriblandt kan nævnes, at Ketshop i mange år frem var officiel opstrenger for Dansk Tennis Forbund og blandt andet opstrengede til ATP turneringen Copenhagen Open, samt flere Davis Cup kampe m.m. Det er også her, at Ketshop.dk lanceres, da den stigende interesse for nethandel også træder til.
År 2004 – Første kontrakt underskrives
Ketshop underskriver for første gang en kontrakt med en spiller. Her er der tale om det store talent Viktor Axelsen fra Odense. Kontrakten med Viktor er blevet større gennem årene, men dengang kunne han ”nøjes” med lidt badmintonudstyr fra vores eget mærke ZERV.
År 2006 – Butik åbner i Kolding
Som led i udviklingen åbnede man en butik i Kolding, som blev styret af Rasmus gode ven Ulrik. Her kunne kunderne få samme gode ekspertise inden for både badminton, tennis og squash og butikken holder åbent i 3 år, før den lukkes ned igen grundet omstrukturering.
År 2009 – Besøg af verdensstjernen Lin Dan og danske Jan Ø. Jørgensen
Det var en stor dag i Ketshop, da den kinesiske verdensstjerne Lin Dan kiggede forbi vores lille butik i Søndergade. Sammen med det store danske talent Jan Ø. Jørgensen skrev de autografer til de mange fremmødte. Man må sige, at det var noget af en sensation, at de kiggede forbi og en stor dag for Ketshop.
År 2010 – 10 års jubilæum og åbning af butik i København
Her afholder Ketshop sit 10-års jubilæum og det er også året, hvor der åbnes en ny butik i København. Butikken åbnes i Skousen Hvidevarer gamle lokaler på H.C. Ørsteds Vej. De sidste 10 år har Ketshop været et ”mødested” for hele ketcherverdenen og der har nok været 50 mand ansat fra de omkringliggende klubber. Man kom og snakkede om, hvad der rørte sig i denne verden og det er fortsat endnu mere gennem årene frem derefter.
År 2012 – Rasmus søger nye udfordringer
Det er tid til, at der søges nye udfordringer for den første ejer Rasmus Skousen og han fortsætter hos badmintonleverandøren RSL. Det er også her, at Mikkel Normann kommer til efter at være startet som opstrenger et par år før. Først i år 2012 som deltids ansat og dernæst som butikschef. I samarbejde med Jens Aage er fuld fokus nu på den ene butik i Odense, som er i fortsat vækst både online og i den fysiske butik.
År 2016 – Ny ejer af Ketshop
LÆS ARTIKEL: https://www.fyens.dk/ugeavisenodense/Badmintonshoppen-og-Ketshop-har-nu-samme-ejer/artikel/3049646
Torben van den Brekel Kulmbak overtager Ketshop i 2016 og flytter hele webshoppen Badmintonshoppen.dk med til Fyn, så hele forretningen er samlet under 1 tag. Badmintonshoppen er Danmarks største webshop inden for badminton og med tilførslen af den store webshop kan Ketshop.dk tage næste skridt ind i en ellers ukendt verden, da man mest havde fokuseret på den fysiske del. Torben og Mikkel får hurtigt et godt samarbejde op og køre og supplerer hinanden rigtig godt i en ledelsesmæssig udvikling. Ketshop.dk og Badmintonshoppen.dk begynder at rykke på sig online og samtidig bliver Tennisshoppen.dk lanceret i april 2017. Mikkel varetager stadig driften af butikken sammen med de andre ansatte, mens Torben udelukkende fokuserer på webdelen.
År 2017– Besøg af Verdensmester Viktor Axelsen
Dette var en stor dag i Ketshop’s historie. Besøg af den nykårede verdensmester Viktor Axelsen, hvor han får overrakt den fjerbold han vandt den sidste duel med i VM-finalen – og så var den endda forgyldt! Der var gang i butikken og der blev skrevet masser af autografer og taget billeder med alle de fremmødte. Dagen efter kiggede de 2 danske stjerner Kamilla Rytter Juhl & Christinna Pedersen også forbi til en autografskrivning af Deres nye bog.
Det er også året hvor Tennisshoppen.dk åbnes.
År 2018 – Mikkel Normann bliver partner i Ketshop og ny butikslokation findes
2018 bliver et meget begivenhedsrigt år, hvor der sker flere markante ting i forretningen. Mikkel Normann bliver blandt andet partner i virksomheden og sammen med Torben, kan de sammen fortsætte væksten.
LÆS ARTIKEL: https://www.uao.dk/ugeavisenodense/Flytter-Ketshop-er-vokset-ud-af-lokalerne-i-Soendergade/artikel/371511
Efter 18 år med samme beliggenhed i Søndergade 22 i Odense C var det også blevet tid til at skifte til nye større lokaler. Med øget kundestrøm i den fysiske butik, samt en stor vækst i online handel, var man nødt til at kigge sig om efter noget større.
Det blev fundet i den gamle Cirkus Flik Flak bygning på hele 569 kvm på Blangstedgårdsvej 14 i Odense SØ. Her kunne man både lave et større showroom af alle de fede varer, samt have et stort lager til pakkeri og den fortsat stigende webshopsdrift.
År 2019 – Europas første tescenter indvies!
Lørdag d. 7 september blev det helt nye testcenter indviet. Det var en fantastisk dag med over 150 mennesker gennem butikken og med besøg fra den tidligere verdensmester og OL-Guldvinder i badminton Viktor Axelsen. Han spillede en kort opvisningskamp i badminton imod Odense Badminton Klubs 1. herresingle Steffen Rasmussen, hvor sidstnævnte dog noget overraskende løb med sejren. Banen og hele testcentret kom i stand efter tæt samarbejde med RSL, som har sponsoreret bane, net og bolde.
Derfor kan I som kunder kigge forbi vores flotte butik i Odense og prøve hvilken som helst badmintonketcher før et evt. køb. Tag din makker i hånden og et par badmintonsko med og test derefter løs og find præcis den badminton ketcher fra enten RSL, ZERV, Yonex, Victor, Li-Ning eller Forza, som du netop står og ønsker dig.
Der er også mulighed for at teste både tennis og padel via vores oppustelige Air Wall, som skyder bolden tilbage, så du kan træffe den præcis i centrum af din ketcher/bat. Der er testketchere i tennis og padelbat i alle topkategorierne, så det er bare at kigge forbi Odense og prøve din nye ketcher/bat inden du evt. vælger at købe. Det er helt gratis. Tag en snak med vores eksperter, som heller ikke er bleg for at spille et par dueller eller 2 med dig og guide dig hen til præcis den model, som passer til netop dig.
År 2020 – Ketshop fejrer 20 års jubilæum og Padelshoppen ser dagens lys
20 år er der gået siden butikken første gang slog dørene op i den lille butik i Søndergade 22 i Odense C. Der er sket meget siden den dag og virksomheden befinder sig på næsten 600 kvm med tilhørende testcenter!
Marts 2020 var måneden, hvor den nye shop ‘Padelshoppen’ ser dagens lys. Padel har for alvor bidt sigt fast og er i skrivende stund den mest voksende sportsgren på verdensplan. Tjek den ud lige her: www.padelshoppen.com
År 2020 – Ketshop skifter navn til ZERV ApS
Det er også i 2020 at hele virksomheden får et nyt navn i CVR-registret. Førhen var navnet Badmintonshoppen ApS, men med webshops inden for hele ketcherverdenen, var det tid til et navn som kunne samle både Badmintonshoppen, Tennisshoppen, Padelshoppen og Ketshop under et og samme navn. Navnet blev ZERV ApS, som er det virksomhedens eget mærke hedder.
År 2021 – ZERV ApS deltager i Løvens Hule
D. 21. januar 2021 deltog Torben og Mikkel i tv-showet Løvens hule. De kom hjem med en investering på hele 2.000.000 og de to rutinerede løver Jesper Buch og Jan Lehrmann med på ZERV-teamet. Det kan derfor roligt siges, at ZERV´s rejse først lige er startet.
År 2022 – Nyt design til Ketshop
2022 er året, hvor der blev foretaget en stor investering i helt nye designs til hjemmesiderne, samt udviklet en helt ny struktur for backend. Designet bleve optimeret efter de nyeste standarder og fokusset lå især ved brugervenlighed og hastighed, så kunderne kan navigere nemt rundt på hjemmesiden og finde det rette udstyr til den rette pris.
År 2023 – Webshoppen flytter i større lokaler i Tietgenbyen, Odense SØ
Endnu engang bliver lagerlokalerne for små til webshoppen og derfor flyttede virksomheden ud i endnu større lokaler i Tietgenbyen i Odense. Her kan de boltre sig på cirka 1600kvm og har derfor plads til endnu flere varer på hylderne til alle de forskellige webshops.
Det er også året, hvor der sker en omstrukturering i ejerkredsen. Jan Lehrmann bliver købt ud og ind kommer i stedet Lind & Risør, samt Leif Nørgaard og Christian Legêne. Ejerkredsen tæller derfor nu Mikkel Normann, Torben van den Brekel Kulmbak, Jesper Buch, samt de 3 nye.
År 2024 – Åbner butik på Frederiksberg & får bordtennis samt pickleball ind i sortimentet
2024 blev året hvor et stort ønske endelig kunne gå i opfyldelse. Med købet af KetcherXpertens butik i København på Frederiksberg, kunne vi fra september 2024 langt om længe byde vores kunder velkommen i en fysisk Ketshop butik på Frederiksberg.
2024 er også året hvor sortimentet blev udvidet med pickleball og bordtennis grundet stigende efterspørgsel hertil. Pickleball er den helt nye ketcher-sport, som nyder stor vækst i især USA, men så småt begynder at røre på sig herhjemme. Bordtennis var et naturligt next step for Ketshop og hvor der kan dækkes det mest basale behov til familien og dem som ønsker at have sit eget bordtennisudstyr.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, eller brug for rådgivning, så er du naturligvis velkommen til at kontakte os eller læse vores mest stillede spørgsmål (FAQ):
Tryk 1 for spørgsmål til en konkret webordre, hav gerne ordrenummer klar.
Tryk 2 for produktvejledning og afhentning i Odense.
Tryk 3 for produktvejledning og afhentning på Frederiksberg.
5220 Odense SØ
Peter Bangs Vej 97
2000 Frederiksberg