Yonex Astrox 100 ZZ vs. Yonex Astrox 100 ZX
Har du også set, at der er kommet 2 nye modeller af Yonex badminton ketcher, som minder meget om hinanden? De hedder Astrox 100 ZZ & Astrox 100 ZX og de ligner hinanden visuelt og er kommet på samme tid, men hvilken skal jeg så vælge? Det giver vi svaret på i dette blogindlæg!
Viktor Axelsen benyttede sig af Yonex Astrox 100 ZZ, da han på imponerende vis tog All England trofæet 2020 med hjem! den samme ketcher brugte han da han vandt OL trofæet i 2021, denne gang i et nyere design!
Hvad er forskellen på Astrox 100 ZZ & Astrox 100 ZX?
De to modeller er en helt ny lancering fra Yonex i den populære Astrox serie. I denne serie er alle ketchere hovedtunge i større eller mindre grad.
Fælles for begge modeller er at de er topmodeller. De egner sig primært til den offensive spiller, som ønsker masser af power og en ketcher i topklasse. I Ketshop har vi selvfølgelig begge modeller, som du kan få til de skarpeste priser!
Yonex Astrox 100 ZX er ”lillebror” til Astrox 100 ZZ. Den store forskel på disse ketcher findes i de materialer som er blevet benyttet. ZX er en smule tungere i vægt og har et lidt højere balance punkt, og så er det en lidt anderledes grafit. Der findes over 250 forskellige grafitarter, som man kan lave ketchere af, så der er nok at vælge imellem.
En anden og ikke mindst lige så væsentlig forskel på de to modeller er skaftet og deres stivhed.
Skaftet er det stykke mellem hovedet og håndtaget og her er der mulighed for at lege med forskellige parametre. Skaftet har de gjort en anelse tyndere, hvilket giver mindre luftmodstand. ZZ er ekstra stiv, hvorimod ZX ”kun” er stiv. Det betyder at ZX er knap så svær at spille med som ZZ.
Yonex Astrox 100 ZZ
Yonex Astrox 100 ZZ er absolut en topketcher fra Astrox serien. Denne model er optimeret på så mange forskellige måder, som man overhovedet kan tænke sig. Modellen er hovedtung men forskellen fra tidligere Astrox modeller er, at den er en smule lettere. Standard vægt er omkring 86 gram, Yonex Astrox 100 ZZ vejer 83 gram. Grunden til den lettere ketcher skyldes det nye T stykke som kaldes New Built-In T-Join. Dette materiale er en del lettere og tilbyder dig samtidig også mere kontrol og power.
Astrox 100 ZZ er ekstra stiv i skaftet, da det er konstrueret med New Revolutionary Material. Grafitten er af utrolig høj kvalitet og tilfører en god flex samt ekstraordinær power.
Astrox 100 ZZ er konstrueret som Hyper Slim Shaft, som er ekstra tyndt. Denne teknologi hjælper med et hurtigere sving gennem luften og idet du rammer bolden føler du en super kontrol. Sammen med denne teknologi har de reduceret hovedstørrelsen, hvilket er med til at du får den nødvendige ekstra power i dine slag.
Mindre hoved har dog den konsekvens at den godt kan være en smule sværere at spille med, idet sweet-spottet i ketcheren, (altså det perfekte sted at ramme bolden og få maksimal kraft ud af dine slag) bliver mindre.
Er du den offensive spiller, som vil have både kontrol og power, men samtidig også spiller på et højt niveau, så kan Yonex Astrox 100 ZZ være en oplagt mulighed for dig, når valget skal falde på en ny topketcher – og så spiller Viktor Axelsen med den i skrivende stund, det er jo et argument i sig selv!
Yonex Astrox 100 ZX
Yonex Astrox 100 ZX er som tidligere skrevet en hovedtung badminton ketcher. Skaftets fleksibilitet er stiv og denne ketcher egner sig primært til den offensive spiller – især singlespilleren har meget gavn af denne topkvalitets ketcher. Ketcheren’s vægt er lidt tungere end ZZ-modellen (86 gram). Ketcheren er udrustet med Extra Slimshaft, som gør det muligt at svinge ketcheren igennem med høj kraft.
Ligesom ZZ-modellen er der også anvendt New Revolutionary Material i denne model. Dermed er det også tegn på, at det er en topkvalitets ketcher.
Denne ketcher er lidt mere fleksibel og en del nemmere at spille med end ZZ-modellen. Grafitten i denne model er af meget høj kvalitet samtidig med, at der tilføres power men ikke mindst en god fleksibilitet.
Teknologien der gør denne model til en topketcher er Rotational Generator System. Denne teknologi er med til, at du får tilført en masse power i dine slag og samtidig med det, vil du have mulighed for at reagere hurtigere. Da det er en ketcher, som egner sig til den offensive spiller er det en smule utraditionelt, at du med Rotational Generator System har mulighed for at kunne reagere hurtigere i det flade spil eller gå ind og slå kontra på modstanderens slag – Men det kan du altså.
Er du blevet nysgerrig på hvad vi ellers har i sortimentet, kan du finde alle badmintonketchere ved at klikke LIGE HER:
Hvis du er en smule i tvivl om det mindste, må du ikke tøve med at tage fat i os. Du kan endda tage ud i vores fysiske butik ‘Ketshop’ på Fyn, hvor du kan afprøve forskelligt udstyr.
Har du spørgsmål, eller er der noget, du har brug for hjælp til? Så er det bare med at gribe telefonen og give et ring på +45 6590 6690. Her sidder vi klar, ligesom vi sidder parat ved tasterne, hvis du sender os en e-mail på info@ketshop.dk.
Highfives og de bedste badminton hilsner
Mikkel
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, eller er der noget, du har brug for hjælp til i forhold til all?
Så er det bare med at gribe knoglen og give et ring på 65906690. Her sidder vi klar, ligesom vi sidder parat ved tasterne, hvis du sender os en e-mail på info@ketshop.dk