Tennisketcher guide
Bliv klogere på dit valg af tennisketcher og udfra hvilke parametre du bør vælge! Vi har samlet alt i en guide til dig her.
Den store tennisketcher guide: Sådan vælger du
Din tennisketcher er dit vigtigste redskab, når du spiller tennis. Derfor er det vigtigt, at du får valgt den rigtige tennisketcher, hvad end du er begynder, øvet eller professionel. Med den rette ketsjer i hånden får du øget komfort og et bedre spil.
I denne guide hjælper vi dig med gode råd, så du kan vælge den perfekte tennisketcher til dit niveau.
Hvilket niveau spiller du på?
Uanset om du er øvet eller nybegynder, er det vigtigt med den rette tennisketcher. Hvis du er helt ny, kan det dog være, at du ikke finder den perfekte ketsjer i første hug, da du ikke har så stort et kendskab til dit eget spil.
Du skal tage højde for dit niveau, når du vælger din tennisketcher. En tennis ketsjer til en ny spiller vil være anderledes end en til en øvet. Det vil vi kigge nærmere på.
Dette skal du kigge efter som ny spiller
Hvis du er en ny tennisspiller, som er på jagt efter din første eller anden ketcher, er her nogle kendetegn, du kan kigge efter:
- En vægt på mellem 200-300 gram
- Et stort ketcherhoved
- Et strengemønster, der giver kontrol – for eksempel 16×19
Det er værd at huske på, at det er en subjektiv vurdering, hvad du føler dig bedst tilpas med – og derfor gør du dig store erfaringer, i takt med at du udvikler dig som spiller.
Dette skal du kigge efter som øvet spiller
Er du en øvet spiller, skal du kigge efter nogle lidt andre ting, end hvis du er ny. Her må din tennisketcher godt være lidt tungere, ligesom strengemønsteret i højere grad kan tilpasses dine ønsker.
- En vægt på 300-360 gram
- Mere detaljeret og personlig strengemønster
- Et lidt mindre ketcherhoved
Dit greb er vigtigt – find det rigtige og optimer spillet på banen
Grebet er afgørende på en tennisketcher, og derfor er det vigtigt, at du finder den form og tykkelse, der passer bedst til dine hænder.
Der findes forskellige typer og størrelser greb målrettet både børn, mænd og kvinder:
- Greb 0 (4) = Passer til junior spillere
- Greb 1 (4 1/8) = Passer til en normal størrelse kvindehånd
- Greb 2 (4 1/4) = Passer til en kvinde med en stor hånd eller en herre med en lille/normal hånd
- Greb 3 (4 3/8) = Passer til en normal/stor størrelse herrehånd
- Greb 4 (4 1/2) = Passer til en stor/meget stor herrehånd
- Greb 5 (4 5/8) = Passer til en meget stor herrehånd
Hertil skal du også tage højde for grebets form. Og derfor er det en god idé at prøve at have din ketsjer i hånden, så du ved, hvordan den mærkes.
Hvordan ser jeg om, grebet passer til mig?
Du skal ikke kunne nå hele vejen rundt om grebet, når du holder din tennisketcher. Der skal være 1-2 centimeter fra dine fingerspidser til håndfladen.
Hvis du er i tvivl om, hvilket tennisgreb der er det rigtige til dig, kan der lægges et lille lag greb ovenpå det, der allerede er der i forvejen. Derfor anbefaler vi, at du vælger det tyndeste greb, da det er muligt at gøre det tykkere.
Vær opmærksom på strengemønster
Strengemønsteret i din tennisketcher er tæt på religion for professionelle tennisspiller, og den er heller ikke uden betydning, når du skal vælge den rigtige tennisketsjer.
Et tæt strengemønster vil give mere kontrol og passer til ketsjere med en mindre ramme. Omvendt vil et bredt strengemønster give mere power, som er fordelagtigt for nye eller let øvede spillere.
De mest almindelige strengemønstre er 16×19 eller 18×20.
Power vs. kontrol
Det er selvfølgelig rart både at mestre det hårde og kontrollerede slag. Men når du skal vælge den tennis ketsjer, der passer til dig, skal du se power vs. kontrol som to forskellige ting.
Power er til den nye og knap så erfarne spiller, hvor slagfladen er lidt større, og din tennisketcher vejer lidt mindre. Det vil give bedre forudsætninger for at få gang i dueller, som kan udvikle dig som spiller.
Omvendt vil en øvet spiller have mere behov for at kontrollere sine slag, når flugtere og stopbolde skal beherskes. En lidt tungere tennisketcher med en mindre slagflade giver øget kontrol. Desuden vil du som øvet spiller også have nemmere ved selv at genere en del power i din slag.
Dette er en god huskeregel, når du er på jagt efter den helt rigtige tennisketcher. Jeg ønsker dig held og lykke med købet – og husk, at du hele tiden bliver klogere på dit eget spil.
Hvis du gerne vil læse mere og gerne vil se eksperternes 8 favoritter til voksne, juniorer & børn så læs denne forbrugertest der kommer med deres anbefalinger!
Det var alt for denne gang, jeg håber du blev klogere af at læse med!
Highfives og de bedste tennis hilsner
Mikkel
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, eller er der noget, du har brug for hjælp til i forhold til all?
Så er det bare med at gribe knoglen og give et ring på 65906690. Her sidder vi klar, ligesom vi sidder parat ved tasterne, hvis du sender os en e-mail på info@ketshop.dk