Padel bold guide
Når du og vennerne skal spille padel, er det ikke helt lige meget, hvilken bold I tager. Men hvilken en skal det være? Få vores bedste råd her.
Jeg guider dig frem til vinderbolden
Vi kan helt sikkert hurtigt blive enige om, at padel er en yderst fed sport ‒ den har nemlig hele pakken. Du kan spille med flere af dine venner på én gang, du får masser af motion, og så er det samtidig vanvittigt sjovt – What’s not to like?
Til gengæld kan du og jeg sikkert også hurtige blive enige om, at det er sjovest, hvis du er en af dem, der vinder.
Kunne du godt tænke dig at få et tip om, hvordan du kan komme en smule tættere på vindertitlen?
Det tænkte jeg nok. Heldigvis er det lige præcis det, du og jeg skal se på nu. Vi skal nemlig dykke ned i, hvilke padel bolde du skal gå efter. Og jeg kan allerede nu afsløre, at det kan få afgørende betydning for hele dit spil. Både til træning og til kamp.
Hvad er forskellen på en padel bold og en tennisbold?
Lad os begynde stille og roligt. For hvordan er det nu lige, at padel bolde adskiller sig fra en tennisbold?
Med det blotte øje minder en padel bold meget om en almindelig tennisbold ‒ forskellen er dog alligevel ret stor.
3 ting, der adskiller en padel bold fra en almindelig tennisbold:
➜ Størrelsen på en padel bold er mindre
➜ Trykket i padel bolde er anderledes ‒ de kan enten have et højt eller lavt tryk
➜ Hoppet i dem er et andet, og de har et andet ryk ‒ det er derfor, de føles anderledes at spille med.
Særligt trykket i boldene er en væsentlig faktor.
Har en padel tennis bold et højt tryk, er bolden lavet i en tyndt materiale og er generelt lettere. Den slags bolde er især gode at spille med, hvis du er en af dem, der har godt styr på, hvor du skyder hen og samtidig ønsker god komfort, når du spiller.
Hvis padel bolde i stedet har et lavt tryk og er i et tykt materiale, så er boldene ekstra holdbare ‒ og det er praktisk for mange.
Er du nybegynder eller meget erfaren? Dine bolde afhænger af erfaring!
Nu har vi forskellene på padel bolde på plads. Men hvad vigtigere er: Hvordan finder du svar på spørgsmålet: Hvilken padel tennis bold skal jeg vælge? Den rigtige padel bold kan være afgørende for dit spil – så lad os se lidt nærmere på, hvordan du vælger den helt rigtige.
Når du skal købe dine padel bolde, skal du tage højde for:
- Hvor ofte du spiller
- Hvilket niveau du er på
- Hvilken spillestil du har
Er du nybegynder? Så bør du have en padel bold med et lavt tryk
Er det stadig nyt for dig at stå på en padel bane? Eller er du bare mest afsted, når dig og vennerne fra tid til anden skal ud for at finde ud af, hvem der har håneretten?
Så er det en padel tennis bold med et lavt tryk og langsommere bounce, du skal se i retningen af.
Når padel bolden har en lavere fart, er det nemmere for dig at ramme den og samtidig undgå, at dine skud bliver for lange. Det betyder med andre ord, at der vil være flere dueller = mere spil og mere sjov.
Har du efterhånden godt styr på dit spil, bør du tage en padel bold med et højere tryk
Hvis du til gengæld tropper op på padel tennis banen regelmæssigt og efterhånden har et solidt greb om padel battet, er det en god ide at vælge en padel bold med et lidt højere tryk. Den er nemlig også slidstærk, så du kan bruge den til mange kampe ‒ og det gør jo ingenting, vel?
Bolden vil være mere livlig og have et bedre bounce, og det vil gøre spillet mere uforudsigeligt ‒ og dermed også sjovere.
Har du god kontrol over dine skud? Så skal dine padel bolde have et højt tryk
Er du blevet en ret habil padel spiller? Og har du efterhånden ret god kontrol over dine skud? Så er der ingen tvivl om, at det er padel bolde med et højt tryk, du skal vælge.
Padel bolde med et højt tryk er meget livlige og er perfekte til hurtige skud med masser af bounce. Du kan endda også lave skud med spins, som nok skal sætte din modstander på prøve og det gør det jo bare ekstra fedt!
Skal du bruge et godt råd, inden du klikker dine padel bolde hjem?
Inden du og vennerne finder flokkens ubestridte padel mester, skal udstyret være i orden ‒ og her spiller boldene en ret væsentlig rolle. Det er trods alt svært at få solid padel kamp i gang uden bolde, ikke?
Herunder kan du se vores egen holdbare padel bold ZERV samt et eksempel på en bold med en gennemsnitlig fart og en padel bold der tilbyder mere speed!
Jeg håber derfor, du nu føler dig godt klædt på til at finde de bolde til padel, der passer til dit niveau. Hvis du alligevel har et par spørgsmål, står Torben og jeg på spring for at hjælpe dig.
Du kan endda kigge ud i testcenteret i vores fysiske butik ‘Ketshop’ på Fyn, hvor du kan prøve både padel bolde og alt vores andet padel udstyr af. Du er som altid også velkommen til at give os et kald på +45 6590 6690 eller sende en e-mail til os på info@ketshop.dk.
Sikring af trykket i dine padel bolde
Her på falderebet kunne du måske også have gavn af at høre lidt om hvordan du bedst sikre at de holder på deres tryk, så længe som muligt, samt holdbarheden på dine padel bolde. Her er der nemlig flere ting, som du kan gøre for at sikre at dine bolde holder længst muligt.
- Undgå kulde: Din padel bold har ikke godt af at blive udsat for kulde. Det vil sige at hvis de ligger i en kold bil natten over eller sat i en koldt skur eller kælderrum, kan det få en negativ betydning for deres holdbarhed. Ekstrem varme som hvis dine padel bolde står i direkte sollys i flere timer på en varm sommerdag, er heller ikke noget der gavner deres holdbarhed. Kort sagt bør du altså opbevare dine padel bolde ved en helt almindelig stuetemperatur!
- Undgå høj varme: Høj varme som hvis dine padel bolde står i direkte sollys i flere timer på en varm sommerdag, er heller ikke noget der gavner deres holdbarhed. Kort sagt bør du altså opbevare dine padel bolde ved en helt almindelig stuetemperatur!
- Opbevar dine bolde i røret: Det kan også være med til at forlænge boldenes holdbarhed hvis du opbevarer dem i deres rør, i stedet for at de bare ligger og flyder i tasken. På denne måde beskyttes dine padel bolde også mod fugt, som alt andet lige heller ikke gavner deres holdbarhed.
Padel boldes holdbarhed
Hvor lang tid holder en padel bold? Lad os her tage udgangspunkt i at du ønsker en god bold der yder sit bedste. Ligesom med fjerbolde i badminton kan du bruge boldene længe, men for hver fjer der ryger af bliver bolden dårligere at spille med og det er lidt det samme der er tilfældet med en padel bold der stille og roligt mister sit tryk, grundet den belastning den udsættes for under træning og kamp!
Hvis vi ser på hvor længe professionelle spiller med bolde, jamen så holder en bold ca. 7 sæt. Det er dog også lidt overdrevent og for langt de fleste vil bolde kunne bruges meget længere. Spiller du et par gange om ugen vil dine padel bolde kunne levere en god performance i 2-4 uger efter du har åbnet røret.
Her spiller dit niveau dog også ind. Er du efterhånden en øvet padelspiller og er derfor engageret i længere dueller med gode smash, vil det gøre at dine padel bolde holder deres performance-niveau i kortere tid, fordi de er udsat for en støre belastning.
Vil du læse endnu mere om de forskellige padel bolde der findes på markedet? Læs den store guide – de bedst bolde til padel her.
Det var alt for denne gang omkring padel bolde!
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, eller er der noget, du har brug for hjælp til i forhold til all?
Så er det bare med at gribe knoglen og give et ring på 65906690. Her sidder vi klar, ligesom vi sidder parat ved tasterne, hvis du sender os en e-mail på info@ketshop.dk