Padel udskiftningsguide
Sådan passer du godt på dit Så hvor tit skal du egentlig skifte det padel udstyr, du bruger til padel ‒ og hvordan ved du, hvornår det skal gøres? Jeg har et par gode råd i ærmet til dig. Og bare rolig. Du får dem helt kvit og frit, hvis du læser med her.
Hvor tit skal du skifte dit udstyr til padel?
“Alting har en ende…” – sådan lyder det i Shu-bi-duas gamle sang. Og det er så sandt, som det er sagt. For langt de fleste ting har som bekendt en udløbsdato. Det gælder alt lige fra mælken inde i køleskabet til det padel udstyr, du bruger til padel. Men hvor du med mælken ikke er i tvivl om, hvornår den synger på sidste vers, kan det være langt svære at vurdere med dit padel udstyr.
Så hvor tit skal du egentlig skifte det padel udstyr, du bruger til padel ‒ og hvordan ved du, hvornår det skal gøres?
Jeg har et par gode råd i ærmet til dig. Og bare rolig. Du får dem helt kvit og frit, hvis du læser med her.
Er du ofte på banen? Så bliver dit grej hurtigere slidt!
Er det der med at spille padel vokset ret meget på dig? Jeg bebrejder dig ikke ‒ det sker for langt de fleste.
Men hvis du ofte er på banen, vil det helt naturligt kunne ses på både dine sko, battet og de padel bolde, du bruger.
Mit første råd går derfor på noget så simpelt som, at du skal lægge mærke til, om dit padel udstyr er begyndt at blive slidt ‒ for så er det ved at være på tide at skifte ud. Hvis du selvfølgelig gerne vil have det maksimale ud af dit spil. Og det kunne jeg forestille mig, at du gerne vil.
Og så tænker du måske: “Modtaget. Men hvordan ser jeg helt præcist, om padel udstyret er slidt?” Nogle gange giver det sig selv ‒ men sommetider kræver det, at du nærstuderer det lidt ekstra.
Det skal du kigge efter, når du skal vurdere, om grejet skal skiftes:
- Er håndtaget på dit padel bat slidt og glat? Hvis du ikke længere kan have et godt greb omkring battet, fordi det efterhånden er ret medtaget, er det tid til en udskiftning.
- Har padel boldene udtjent deres værnepligt? Du kan tydeligt mærke på det bounce, der er i dine bolde, når det er på tide at finde nogle nye. Det kommer helt naturligt efter meget spil med dem ‒ så lav en hurtig test af dem.
- Er sålen på dine sko slidt ned? Hvis dine sko efterhånden har båret dig så meget på padelbanen, at hælene er ved at være nedslidte, er det en god idé med et nyt par. Ellers er der risiko for, ar du får skader.
Padel bat og bolde skal passe til dit (måske) nye niveau!
Har du læst det her blogindlæg, jeg tidligere har skrevet? Ellers kan jeg røbe, at det handler om, hvilket padel udstyr der er brug for, når du skal spille en solid padelkamp. Her snakker jeg blandt andet om bat og bolde (for det er noget, der er ret svært at undvære i en padelkamp).
En af de vigtigste pointer her er, at bat og bolde er designet efter forskellige niveauer. I takt med at du stiger i niveau, er det derfor en god idé at sørge for, at du har et bat og nogle bolde, der er designet til lige netop det niveau, du er på.
Det betyder med andre ord, at det kan være nødvendigt at skifte dit padel udstyr, så snart du spiller mere eller bare er på et andet niveau.
De tre spilniveauer er:
– Nybegynder
– Øvet
– Erfaren/professionel
Skal du skifte padel udstyr, fordi dit niveau er steget ‒ så har jeg et par gode råd!Kunne du godt bruge et par fif til, hvordan du rent faktisk finder det rigtige padel bat til dit (måske) nye spilniveau? Så finder du her et blogindlæg om lige præcis det >> 3 tips til at vælge det rigtige padel bat
“Står der også noget om, hvordan jeg finder de rigtige bolde til mit niveau, Mikkel?”. Nej, der må jeg desværre skuffe dig. Men bare rolig, det har jeg til gengæld skrevet om i blogindlægget her >>.
Få en holdbarhed på op til et år
Det er individuelt, hvor længe et padel bat holder og afhænger både af dit niveau, hvor ofte du spiller, samt om du er en type der smasher meget og endelig, hvor godt du vedligeholder dit padel bat.
– Smasher du ofte, spiller mange gange om ugen og tænker ikke særlig meget over at vedligeholde dit padel bat mindskes den tid hvori dit padeltennis bat kan levere en optimal performance!
HØJ KVALITET
Holder 8-12 måneder
Hvis vi tager udgangspunkt i, at du er en øvet spiller, der har købt et bat i en høj kvalitet, vil battet kunne holde op mod 8-12 måneder, hvis du spiller to gange om ugen. Spiller du ikke så ofte og passer du godt på dit bat vil det kunne holde længere!
MIDDEL KVALITET
Holder 6-10 måneder
Et billigere bat vil som udgangspunkt kunne holde op til 6-10 måneder, hvis du er en ny spiller der passer godt på det!
Høj kvalitet
Holdbarhed | 2-3 måneder | 4-6 måneder | 8-12 måneder |
Spil om ugen | 7 x om ugen | 4 x om ugen | 2 x om ugen |
middel kvalitet
Holdbarhed | 3-5 måneder | 6-10 måneder | 12-20 måneder |
Spil om ugen | 4 x om ugen | 2 x om ugen | 1 x om ugen |
Trænger dit padel udstyr til udskiftning? Vi har flere gode råd i ærmet!
Er du i tvivl om, hvorvidt det er på tide, at du skifter dit padel udstyr ud? Eller har du allerede truffet beslutningen om, at det er på tide med noget nyt grej ‒ du mangler bare at finde ud af nu, hvad du skal have i stedet?
Uanset hvilken situation du står i, kan du tage fat i os. Torben og jeg står klar med råd og vejledning, så du snart kan blive godt spillende igen.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, eller er der noget, du har brug for hjælp til i forhold til all?
Så er det bare med at gribe knoglen og give et ring på 65906690. Her sidder vi klar, ligesom vi sidder parat ved tasterne, hvis du sender os en e-mail på info@ketshop.dk